1408: Velourmekka og flamingo flugt på Christianshavn

Det er at bevæge sig ud på dybt vand, næsten bogstaveligt talt, når undertegnet pulserer henover voldene til Christianshavn. Det er nu også amagerkansk harakiri at skrive om noget så prangende som en cocktailbar, og så endda én placeret på det falske Amager.

Men hvor intet vover, intet vinder, og der er en del at vinde nordøst for Amagerport. 1408, opkaldt efter det postnummer som baren ligger i, er skjult i et gamle christianshavner hus i Wildersgade. Brosten for brosten kommer jernhesten frem og kun et lille sort skilt fortæller at jeg er ankommet til det rigtige sted. Jo, altså bortset fra den insisterende, omend venligtsindede, ’Google Maps’-dame.

Jeg får opstøvet indpasset til baren, hvor der efter en møven og massen med et par tunge stofgardiner, toner blå jazz anstrøg og et overvældende udbud af velour møbler frem. Rosarød, flaskegrøn og havblå farver mødes i det store lokale, hvor den 10.75 meter lange bar også står plantet. Jeg bliver straks kastet tilbage til Sinatras Vegas, hvor Casino Flamingo kaster neonlys på boulevarden og fjerboa flyver ud af limousiner og martiniglas. Væggene er præget med eksotiske fugle i mange nuancer, utvivlsomt udvalgt af ornitologiske beundrer.

Men selvom indretningen er farverig er det ikke kompensation for hverken forplejningen eller drikkelsen. Straks som undertegnet indtager stuen bliver jeg budt både menu og en aperitif på husets regning. På menuen er det dog tydeligt at 1408 er en bar med holdninger. Ingredienserne er kun lokale og nordiske, og selvom mundvigen strammes en anelse ved synet af ’akvavit’ på ingredienslisten, formår 1408 at gøre det til en fornøjelse at lægge ganen i blød. Tørret frugter, stedmorblomster og et gevaldigt udvalg af glas modeller gør hver servering til en opvisning og oplevelse, som enhver beboer bør under sig selv.

 

1480

Wildersgade 10

1480 Flamingo

Amager Halshug