H3: Et Fiskehus på Amager

”Det ser ’sgu da’ læækkert ud”, råber den aldrende amagerikaner, som jeg står og vinduesglukker ind i nummer 3 på Holmbladsgade. ”Det var da lææækkert med noget andet end det kebab og pizza. Jeg æælsker fisk!” fortsætter hun, mens jeg smiler og tørre det dryppende vand af mundvigen. For selvom min med-Amagerikaner roser butikken i mere eller mindre lovlydige tillægsord, så må jeg tilskrive mig det kor, som synes at ethvert spisehus hvor kebab eller ”smørkylling” ikke er øverst på menukortet er tiltrængt. Længe har de store pap papirs skærmer på ruderne holdt hemmeligheden inde, men nu hvor de er løftet måtte nysgerrigheden tilfredsstilles.

Og selvom jeg dog ikke anser mig selv som medlem af fiskeklubben, og helst spiser mad uden ben og spræl, så ser H3 for indbydende ud til, at jeg kan modstå at slentre henover dørtærsklen og ind i det velindrettede spisehus. Skaller, blomster og skibsvragstræ er hovedingredienser i min indre skippers notering af indretningen, og som prikken over i’et er betjeningen denne forårseftermiddag i absolut top klasse.

Hun er varm, hjertelig og agtsomt. Min frokost kompagnon sniger sig dog også til at hviske, om hun mon kender de andre gæster, men min analyse siger mig, at dette blot er et for sjældent syn af overordentlig og exceptionel kundepleje. Vi har ingen mangler, og behøver ikke vifte med vores menukort som et vink med en fiskestang, før vores bestillinger bliver noteret. Vi bliver forkælet med brød i pose, hyldeblomst med is og god mad lavet med ekspertise. Fish’n’Chips og de grove fiskefrikadeller smager udsøgt, og der er ikke en finger at sætte på hele oplevelsen i fiskehusets datter restaurant.

Amagers Fiskehus er som P.E. Larsen én af Holmbladsgadens stolte etablissementer, som tilsniger sig status som symboler eller institutioner. De viser nemlig, hvad det er for en størrelse Amager er og vil blive. En oase af mangfoldige køkkener, mennesker og stemninger.

 

H3

Holmbladsgade 3

2300 Havet

Amager Halshug