Ingolfs Kaffebar: Amagerkanernes hjem

ingolfs-kaffebar-amager

Skulle man være indehaver af Den Danske Ordbog, er jeg ret sikker på, at der ville være griflet se Ingolfs Kaffebar under betegnelsen Folkeligt, for det er akkurat den første glose, som rammer mig efter min entré på de halv skæve gulve på Ingolfs Allé.

Den tætpakkede murstensvilla for foden af Eberts Villaby serverer Amagers bedste ristet rug med øens bedste skinke, lidt sennepsmayo og salat og det er lige netop gevinsten denne søndag eftermiddag med med solen i zenit. Prikken over i’et hvis du spørger mig.

For den indfødte Amagerkaner er Ingolfs’ stoltheden. På lige fod med Kaffebaren (som jovist ligger i Amagerbro kvarteret) er Ingolfs et hjerterum uden for hjem. Væggene er klæbet til med ramme op og ramme ned af de allerfornemste beboelsesslotte fra det omkringliggende distrikt, og foran er husets beboer stillet an med både hund, hat og hentehår, som hørte sig til i 90’ernes Amager. Ingolfs repræsenterer det rigtige Amager. Lamperne skæve, stolene asede og baren klæbet ind i gamle fotografier. Charmebarometret er minsandten helt i søm.

Jeg får sneget mig til en plads i ”boden” ved siden af Elvis og de mange grammofonplader, og kaster fluks de to store tekopper ned på menukortet. Mund vandfaldet går i selvsving ved synet af vafler, smørrebrød, salat, lammeskank, Arme ridder, supper, rejecocktail, grød, brownie, kaffe, øl og andet bespisning. Alt sammen præsenteret i et lyserødt lamineret landkort som vækker alverdens smagssanser.

Som betjeningen med den pjuskede håropsætning, velour nederdel og skæve briller, ihærdigt skribler og kribler alle mine ønsker ned, vælter det ind med barnevogne, læseklubber og bridge forbund. Ingolfs er mangfoldig og rummelig, og det sender overskudshumøret på himmelflugt. Det er ikke svært at smile, som jeg sidder der og betragter det brogede landskab.

Folkeligt. Det rammer så eksakt stemningen i nummer tre på alléen, og der er absolut ikke en finger at sætte på hverken mad, stemning eller farvekombination. Her føler man sig hjemme.

ingolfs-kaffebar-amager
ingolfs-kaffebar-amager
ingolfs
ingolfs-kaffebar-amager
ingolfs-kaffebar-amager

 

Ingolfs Kaffebar

Ingolfs Allé 3

2300 Oasen

Amager Halshug