P.E. Larsen Slagter: Et lille stykke korsbæk

slagter-amager-pelarsen-holmbladsgade-1

Nogle karakteriserer mig som kulturfjende, når jeg afslører mine fjernsyns præferencer, for jeg er én af dem. Ja, dem. Dem som ikke har set Matador. Og selvom det nu engang er sandheden, så vil jeg vove påstå, at slagter P.E. Larsen på Holmbladsgade er som taget ud af Korsbæk.

”Ja, tak!”, ”Det samme som sidst, Fru Larsen?”, ”Tre skriver rullepølse, tak!”. Det er en sjælden ordlyd af høflige betjening, som runger tungt i de gamle lokaler. Væggene er beklædt med fuldblods slagterfliser og over kasseapparaturet hænger en gammel nummerskifter, som tager hele 3 sekunder om at skifte fra nr. 55 til nr. 56, som der står på sedlen, jeg har trukket i døren. Jeg skal bede om flæsk til fire personer. Og betjeningens ekspertise viser sig prompte. ”Ja, så vil jeg anbefale Dem fem skiver pr. spisende”, og med min samtykke, går herren i baglokalet og skærer 20 tykke skiver flæsk. God flæsk.

Alt imens jeg beskuer de gamle lokaler. Slagterforretningen er et familie foretagende, og har haft til huse i Holmbladsgade i over 100 år, hvilket både skiltning og indretning bærer tegn på. Bag mig er et lille glasbur, hvori der sidder et kunstigt svin og holder øje på klientellet. Sagnet er, at der i gamle dage her sad en ældre dame og tog i mod betaling, så slagterne kunne skære og hugge i fred for mønte fumling og check skriveri.

Mit flæsk bliver leveret i tre lags indpakning, og jeg må slippe en enkel hund for de mange kilo. Fornuftigt. Amager Fornuftigt. Og selvom ”First Price” færdigretterne i diskens vindue gjorde mig en kende skeptisk, så smagte flæsket uovertruffen – som ægte slagter flæsk. Og så lyder det bare så rart, når man siger ”Jeg var hos slagteren”, når man får middagsbesøg.

slagter-amager-pelarsen-holmbladsgade-4

slagter-amager-pelarsen-holmbladsgade-3

slagter-amager-pelarsen-holmbladsgade-2

P.E. Larsen
Holmbladsgade 6
2300 Korsbæk S

Amager Halshug