Kaffebaren: Den berømte amager perle

kaffebaren-amager-under-elmene-1
Det er nok lidt et fænomen af tiden – det der med en ”morgentallerken”. Den perfekte kombination af æg, rugbrød, ost og kaffe. En simpel tallerken, som trods de enkelte ingredienser, kræver megen umage at perfektionere. Derfor er det også et gesandtskab at finde morgenstedet. Stedet, hvor sådan en tallerken er billig, frisklavet og som kommer tæt på Ipsen&Co’s eminente morgentallerken, som dog kun fås på Frederiksberg (for nu!). Men det er muligt her på perlen. Faktisk så muligt, at det kan påstås, at der er flere bejlere til tjansen.

Kaffebaren er en af Amagerbros stoltheder med sin analogiske indretning og berømte kaffe. Magrethe Vestagers stamsted. Politikens yndling. Og nu også morgenstedet. Her serveres den nemlig. Den perfekte morgentallerken: En bolle med ost, croissant, tykmælk, en saft og et æg. Hverken for meget, hverken for lidt og så langt fra 00’ernes overdådige brunchtallerken med tørre skam stegte æg og kedelig melon.

Men det er nu ikke kun maden, som er delikat. Baren indbyder til ægte Amager hygge med sin vindueskarme højbelagt med puder, plaider og pynt, der indbyder til intense sociologisk betragtninger, som man sidder der og kigger ud på Amagers Firenze. Svinget, Æblestien og Kongedybet er ejendomsmæglernes paradis og enhver boligsøgendes drøm. En ægte by oase ved siden af det pulserende BMW dytteri og ringklokke fascisme på Amagerbrogade. Og det hele virker så langt væk, når man sidder derinde. I Kaffebaren.

Denne guldkrog er et must for enhver amagerkaner og kan ikke undviges. Det er næsten lidt som om, at man ikke rigtig er flyttet hertil, hvis ikke man har fået sin latte dåb hos Kaffebaren. Det kan i hvert fald anbefales.

kaffebaren-amager-under-elmene-3

kaffebaren-amager-under-elmene-2

Kaffebaren

Under Elmene 8

2300 Øen

Amager Halshug