1408: Velourmekka og flamingo flugt på Christianshavn

Det er at bevæge sig ud på dybt vand, næsten bogstaveligt talt, når undertegnet pulserer henover voldene til Christianshavn. Det er nu også amagerkansk harakiri at skrive om noget så prangende som en cocktailbar, og så endda én placeret på det falske Amager.

Men hvor intet vover, intet vinder, og der er en del at vinde nordøst for Amagerport. 1408, opkaldt efter det postnummer som baren ligger i, er skjult i et gamle christianshavner hus i Wildersgade. Brosten for brosten kommer jernhesten frem og kun et lille sort skilt fortæller at jeg er ankommet til det rigtige sted. Jo, altså bortset fra den insisterende, omend venligtsindede, ’Google Maps’-dame.

Jeg får opstøvet indpasset til baren, hvor der efter en møven og massen med et par tunge stofgardiner, toner blå jazz anstrøg og et overvældende udbud af velour møbler frem. Rosarød, flaskegrøn og havblå farver mødes i det store lokale, hvor den 10.75 meter lange bar også står plantet. Jeg bliver straks kastet tilbage til Sinatras Vegas, hvor Casino Flamingo kaster neonlys på boulevarden og fjerboa flyver ud af limousiner og martiniglas. Væggene er præget med eksotiske fugle i mange nuancer, utvivlsomt udvalgt af ornitologiske beundrer.

Men selvom indretningen er farverig er det ikke kompensation for hverken forplejningen eller drikkelsen. Straks som undertegnet indtager stuen bliver jeg budt både menu og en aperitif på husets regning. På menuen er det dog tydeligt at 1408 er en bar med holdninger. Ingredienserne er kun lokale og nordiske, og selvom mundvigen strammes en anelse ved synet af ’akvavit’ på ingredienslisten, formår 1408 at gøre det til en fornøjelse at lægge ganen i blød. Tørret frugter, stedmorblomster og et gevaldigt udvalg af glas modeller gør hver servering til en opvisning og oplevelse, som enhver beboer bør under sig selv.

 

1480

Wildersgade 10

1480 Flamingo

ToTo: Et gourmet spisekammer

Det var muligvis kærlighed ved første øjekast da min medskyldige kaster blikket på ærtebisquen, og her nogle uger senere er det tydeligt, at det var ægte kærlighed, da der sjældent går dage uden fortællingen om ærtebisquen på TOTO. Det er historisk når ægte gourmet rykker ind på perlen i Øresund og med ankomsten af denne bistro er forandring en virkelighed.

Menukortet vi bliver stukket er overskueligt og simpelt omend med undtagelse af det enestående minutiøse vinkort, som sådan en selvgjort sommelier som undertegnede må opgive. Chateau betyder slot, og sådan er det hele vejen i gennem, men mit rustne lille skole fransk kommer til kort.

Belejligt for mig kan vores unge og kyndige tjener dog hurtigt udpege komplimenterende vine til vores menu, og det gør hun så overbevisende, at der ryger to-tre flasker på bordet. Hun lover os endda smagsprøver fra så mange flasker som vi lyster. Det er muligt at TOTO i virkeligheden er en vin bistro og mad bar.

Nuvel, Fakta-butikken og det skæve tårn af et arkitektonisk slagtilfælde, som man beskuer fra de udendørs siddepladser kunne forskønnes, men hvad betyder dette, når man kun har øje for de smukker serveringer? Enhver madelsker kan kun stadfæste at der er kræset om retterne på ToTo.

Maden smager fuldstændig forrygende, og det samme må man sige om service. Der bliver ofte spurgt til bordet, og netop derfor bliver denne lune sensommeraften længere og længere indtil vi ruller rundt på cykelstien af både mæthed i vin og mad. Fuldstændig forrygende.

TOTO

Amagerbrogade 145

2300 Chateau d’Amager

Pastor: Tak for Tacos

pastor-amagerbrogade

Der hersker en excentrisk farvelade inden døre i numero 136 på Calle de Amagerbro. Man skulle ellers mene at Mexico lå ni tusinde fem hundrede og tyve kilometers flyveflugt fra Kastrup Lufthavn, men denne søndag eftermiddag kunne Playa del Carmen nås i gåafstand.

Hos Pastor, ’præst’ på spansk, er det muligt at udvikle et helligt forhold til tacos. Menuen er simpel og begribelig: fire diferente tacos, burritos og en håndfuld gringas. Serveringerne er ærlige og enkle modsat betænkeligheder om en prætentiøs fortolkning af mexicanske pandekager. ¡Ay! Santa Maria Tex Mex er en saga blot.

“¡Si, si!” lyder det fra den fikse betjening alt imens hun skriver en krønike af undertegnets bestilling ned, hvorefter hun henviser til en plads ved et af de mangfoldig blomsterdækkede borde. Blot få minutters dagdrømmeri går forbi før tre tacos bliver placeret på bordet, og en fremragende omvisning i chili salsa sortimentet begynder. ”¡Muy muy picanté!” advarer hun om den røde flaske med det grønne indhold. For nu, får den lov at stå.

Fra højbordet i vinduet kan man beskue Amagerbrogade’s anarki og et kort øjeblik forestille sig El Chapo er med til bords. Bag Pastor står Cartel Alvarez, et familieforetagende, som midlertidigt er beskedne i deres krav om løsepenge for dagens måltid – få amager dineros.

Pastor leverer på samtlige parametre og passer til både fiesta og siesta. Du må selv vælge.

pastor-amagerbrogade

pastor-amagerbrogade

pastor-amagerbrogade

pastor-amagerbrogade

pastor-amagerbrogade

Pastor

Amagerbrogade 136

2300 Playa del Tacos

Baglokalet: Fremad’ Fællesskab

Ofte er det kvaliteter som afsides, afslappende og afdæmpet, som konstituere charme ved et spisested. Det er muligvis det der gør, at Mad & Kaffe langsomt fordufter fra kataloget, da man evindeligt skal tillægge 45 minutters bænketid før man kan sætte tænderne i de karamelliserede vafler. Den lille afkrog af Tyrolgade er ikke længere en lokal hemmelighed, men en turistattraktion.

Men nu – med fare for at forudsagde ekstraordinær interesse – må jeg så absolut præsentere jer for denne perle. Dette sted er akkurat så hemmeligt, at det ikke kan spottes udefra, men præsterer dog alligevel at være landskendt: Fremad’ Amagers Klublokaler. Det er såmænd også med stor forbløffelse og overraskelse at undertegnede denne solbeskinnede tirsdag står foran indgangen med forventninger om ”Københavns bedste burger”, men må tilstå, at jeg unægtelig formodet, at jeg er blevet lokket i baghold. ”Den er god nok!” bliver jeg forsikret af min medsammensvoren. Et baghold er det gudskelov ikke men blot et meget hemmeligt baglokale. Siden 1922 har boldklubben haft hjemme i huset i Sundby ved Englandsvej, og selvom førsteholdet kun selv er i første division er klubbens burger i den afgjorte superliga.

Baglokalet er så ualmindeligt afslappet og uhøjtideligt, at man ikke føler sig som ”vinmenu”*. Stedet er så langt nede på jorden som de græsplettede fodboldstøvler som vandrer frem og tilbage mellem fadølsanlægget, hvor man i øvrigt selv skænker. Pokaler, plakater og klub poloer er klynget op og bistroen er ét stort fælleslokale. Oppe ved bestillingsdisken står en simpel tavle, hvorpå man simpel og direkte kan læse sig frem til menuen. Hver aften bliver der serveret fællesmad for sultne og svedige spillere, som kan komme ind i lokalet direkte fra træning og få aftensmad for den beskedne sum af 65 kr. pr. snude.

Charmen ved baglokalet er ikke blot den afsides lokalitet, men så absolut også den afslappede atmosfærer, som rummer alt det, der er så dejligt ved Amager: ingen rynker på næsen af det slidte træningstøj, ingen epidemi af blærerøvsbetændelse og fodforplantning i solid afdæmpet (fodboldbane)jord.

*Ved ”vinmenu” må forstås den dumhed, inkompetence og ligegyldighed personer ofte kan føle, når tjenere præsenterer et flersiders langt vinkort, hvor det forventes at man vælger den korrekte drue til både forret, hovedret og dessert. Kejtet for alle involverede.

Baglokalet

Sundbyvestervej 60

2300 Amager

Eberts Villaby: Liebhaveri i Amager stil

Det var helt tilbage i 1894, at den prominente fabrikant Hermann Ebert erhvervede sig det nedlagte landbrug midt på Amager. Som bekendt var lorteøen i de dage langt ude på landet, og Hr. Ebert måtte gøre noget drastisk for at gøre området indbydende for det bedre borgerskab, hvilket førte til opførelsen af det i dag kendetegnende springvand ved Christian II’s Allé.

Eberts Villaby er i dag en tidslomme, hvor man få skridt væk fra Englandsvej eller Amagerbrogade kan rejse tilbage til det 20. århundrede, hvor ottekantede tårne, træsprossede vinduer og antik udsmykning ikke er en sjældenhed. Nuvel, det er selvfølgelig et spørgsmål om stil, hvorvidt man fortrækker beton betændelsen eller umaget håndværk, men husene i villabyen er svære ikke at falde for. Hver bygning er opført i sin egen arkitektur og ikke ét hus har en tvilling eller falder ind i mængden og Hr. Eberts egen villa ”Sans Souci” skulle eftersigende være inspireret af selveste Kejser Franz’ jagtslot.

Det er en favorit rute at gå på solbeskinnede forår – og efterårsdage, hvor de høje kastanjetræer folder sig ud i enten gule eller grønne nuancer. Undertegnede selv triller ind langs Ingolf’s Alle, gennem det halve af Island mod Peder Lykke’s vej, hvor et smalt stisystemer leder mod hjertet af området ved Dronning Elisabeths Allé.

Larmen og osen fra byen er som forduftet og tilbage står blot et eminent, betagende og enestående kvarter, som nulevende bygherre bør tage notits af.

Cub Coffee Bar: Friskristet kaffe og kvalitet

”Det er 47, vi plejer at riste Kenya på ikke?”, spørger en fyr med pjusket hår, runde briller og kaffebønder i skjortelommen ind gennem vinduesvæggen til baristaen bag baren. ”Jojo, nej vent. Det er da 37!”, svare fyren i læderforklæde på jysk dialegt. Jeg ved kun perifært hvad de taler om, men det vidner om den umage som ”Cub” ligger i sin ualmindelig gode kop kaffe.

Det siges at det i sin tid var en bonde i Etiopien som kunne betragte, hvordan hans græssende geder blev aldeles opkvikket af at spise én bestemt rød bønne, som voksede i de omkringliggende marker. Modigt valgte han selv at afprøve bønnernes effekt på egen krop, og dét fortrød han ikke. Et sted længere oppe i historien fik andre den idé at riste bønnerne og hælde kogende vand på dem. Så smagte de endnu bedre.

Undertegnedes egen personlige præference er dog også at tilføje et skvat varm sødmælk, og så smager den fortrinligt. Og det gør den i særdeleshed her på Strandlodsvej en feriedaset dag i august. På mit bedste og mest gebrokken københavnsk får jeg bestilt en flad hvid og kan sætte mig ved det – lidt for høje – barbord og skue ud på mine med-amagerikanere som tøffer ind og ud af både Kvickly, Fakta og solcentret. Det er jo Amager – også på trods af, at det i cafeen på de 30 kvadratmeter føles en smule som New York.

Det er uden skyggen af tvivl Københavns bedste kaffe som Copenhagen Coffee Lab, der står bag Cub, selv importerer, rister og pakker. Inde bag den førnævnte vinduesvæg står det ene tons tunge risteapparat efter det andet og ved diskret at lurepasse ind, kan man se bønnerne blive bearbejdet. På sådan en sølle sommer som denne, kan man for en halvtredser komme til både Brasilien, Kenya og Rwandas plantager, hvor bønnerne har solet sig i temperaturer som ikke engang den hedeste juli dag på Amager Strandpark kan måle sig med.

Det er sådan et tiltrængt skud af kvalitet og lækkerhed som har ramt Amager, og den må ikke undgås. Nuvel, det hjælper selvfølgelig også, at cafeens varetegn er en hundehvalp. Cub.

 

CUB Coffee Bar

Strandlodsvej 48

2300 New York

Furniture Etc: Mad Men møblement ad libitum

Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag, hvorvidt man er til møblementet eller ej, men denne skønne forretning har længe stået øverst på besøgslisten hos undertegnede. Egetræs stole, farverige puder og finurlige krukker står snorlige hos Furniture Etc. på Amagerbrogade, og det lokker gevaldigt en lun sommer søndag.

Jeg er det de lærde vidst nok kalder et følebarn, og de bløde egetræs møbler smelter som smør, som jeg forsigtigt aer dem og mærker pengepungen gløde voldsomt i skuldertasken. Møblerne bliver fremstillet udenrigs, men det er nu også godt nok, da Amagerikanske møbel standarder kan være svingende.

Som jeg går og oser på gulvbrædderne, snurrer det på øverste etage med billeder af Don Draper, krystalglas og duften af rom. Jeg er forvisset om at havde Mr. Draper været Amagerikaner, så var det her han havde gjort sig sine indkøb. Eller selvfølgelig ikke ham selv, men Betty.

Der er kvadratmetre op og ned tætpakket med det ene fund efter det andet, og jeg forelsker mig da også pladask for en flettet herre i egetræ og læder. Jeg må dog vente et par uger før han kan komme på plads på mit stuegulv, men jeg glæder mig over, at det ikke længere kun er tunge lædersofaer, pitbulls hårboller og sorte sengelagner, som karakterisere stilen på Amager, men også lidt Mad Men magi.

Furniture Etc.

Amagerbrogade 120

2300 Madison Avenue

H3: Et Fiskehus på Amager

”Det ser ’sgu da’ læækkert ud”, råber den aldrende amagerikaner, som jeg står og vinduesglukker ind i nummer 3 på Holmbladsgade. ”Det var da lææækkert med noget andet end det kebab og pizza. Jeg æælsker fisk!” fortsætter hun, mens jeg smiler og tørre det dryppende vand af mundvigen. For selvom min med-Amagerikaner roser butikken i mere eller mindre lovlydige tillægsord, så må jeg tilskrive mig det kor, som synes at ethvert spisehus hvor kebab eller ”smørkylling” ikke er øverst på menukortet er tiltrængt. Længe har de store pap papirs skærmer på ruderne holdt hemmeligheden inde, men nu hvor de er løftet måtte nysgerrigheden tilfredsstilles.

Og selvom jeg dog ikke anser mig selv som medlem af fiskeklubben, og helst spiser mad uden ben og spræl, så ser H3 for indbydende ud til, at jeg kan modstå at slentre henover dørtærsklen og ind i det velindrettede spisehus. Skaller, blomster og skibsvragstræ er hovedingredienser i min indre skippers notering af indretningen, og som prikken over i’et er betjeningen denne forårseftermiddag i absolut top klasse.

Hun er varm, hjertelig og agtsomt. Min frokost kompagnon sniger sig dog også til at hviske, om hun mon kender de andre gæster, men min analyse siger mig, at dette blot er et for sjældent syn af overordentlig og exceptionel kundepleje. Vi har ingen mangler, og behøver ikke vifte med vores menukort som et vink med en fiskestang, før vores bestillinger bliver noteret. Vi bliver forkælet med brød i pose, hyldeblomst med is og god mad lavet med ekspertise. Fish’n’Chips og de grove fiskefrikadeller smager udsøgt, og der er ikke en finger at sætte på hele oplevelsen i fiskehusets datter restaurant.

Amagers Fiskehus er som P.E. Larsen én af Holmbladsgadens stolte etablissementer, som tilsniger sig status som symboler eller institutioner. De viser nemlig, hvad det er for en størrelse Amager er og vil blive. En oase af mangfoldige køkkener, mennesker og stemninger.

 

H3

Holmbladsgade 3

2300 Havet

Leben CPH: Bedstemors bedste gemmer

Det er uden sidestykke det tættest man kommer på en virkelighedsboble konstrueret af Bille Holiday sange. Døren til butikken går op og straks snurrer det rundt med Summertime, mens øjnene bliver forblændet af de moderigtige neonskilte.

Men det er blot mere end neon-bogstaver, som mine øjne møder, da de er kommet sig over lysfølsomheden på en mørk januar dag. Plakater, tandlægeskabe og lamper i flere facetter end jeg kan tælle på mine ti tær. Leben CPH er den skattekiste, som man håber åbner sig, når bedste stiller træskoene. Dog uden de guldindrammede romantiske skildringer af piger på gynger eller alt det med orange.

Efter nogle få sekunder inden for dørtrinnet bliver jeg budt på en rundvisning af den nydelige ekspedient. ”Ja, vi har jo lige fået den her hjem!” fortæller hun og viser mig et smukt småplettet cirkulært spejl. Nuvel, jeg har spejle i overskud, men dets charme og historie er tiltalende. Den hjælpsomme dame ligeså. Jeg konstaterer lavmælt, at jeg blot er på glo tur, hvorefter hun lader mig ose rundt. Alt imens jeg pulser rundt i det metropolske nattelys i butikken byder hun det ene velkendte ansigt efter det andet ind i butikken. ”Hvordan går det med børnene?”, ”Har du fået brugt plakaten?”, ”Hvor endte I med at stille skabet?”. Passion og kærlighed er der nok at give af, og det føles hjemligt – sådan rigtig Amager hjemligt.

Hele butikken føles som et stort ”Oui”, som jeg også på butiksforstanderen kan forstå er deres bedst sælgende neon skilt. En bestseller. Hvis pengebogen tillod det var hele moletjavsen røget hjem i kahytten, hvorefter Kender du Typen uden tvivl ville stå trippende på dørtrinnet.

Leben CPH er uden sammenstykke en lang kavalkade af inspiration og Fitzgeralds, som vil bidrage med personlighed til ethvert hjem. En ny favoritbutik, som jeg gerne sparer op til at besøge igen.

Leben CPH

Amagerbrogade 201

2300 Perlen

Bella Flora: Edens Have på Amager

Det var som at tabe et Bo Bedre midt på hjørnet af Hallandsgade og Amagerbrogade. Nuvel, Amager og Bo Bedre er en sjælden cocktail, men julemirakler er set før. Og det var netop et julemirakel, som ledte min opmærksomhed hen på dette lille stykke af Edens have.

Hos Bella Flora i Hallandsgade fristes jeg som Adam og Eva af eksotiske planter, potter og pæoner. Alt på de små kvadratmeter fremstår som organiseret kaos på fineste vis. En gammel cykel, en rusten krukke, et gammelt kridtet skilt. Det er alt sammen både græsk og katolsk på én gang. Krukkerne, som taget ud af et Herkules vers med muser og romerske guder, mens duften kunne være hentet fra en varm maj forårsdag i Rom. Dog langt væk fra vejret udenfor.

Jeg sværger mig ellers til de højtråbende og charmante mobil-pay’ene blomsterknægte oppe på torvet, men i jagten på en dekoration på en grå november dag, måtte der andre midler til. Jeg sniger mig rundt blandt lianerne for at fremstøve en flot adventskrans, og selvom det i analogien nu lyder som om, jeg skulle finde en nål i en høstak, så er det langt fra scenariet. Adventskrans i Normannsgran, Blågran, Skovfyr og mos – alle dekoreret med nydelige detaljer af røde julebær og blålige lys.

Det er bestemt ikke den sidste december formiddag, som jeg vil tilbringe i den nydelige forretning, hvor inspirationen dryssede ned over mig, da jeg krydsede dørkarmen til butikken. Jeg kan ikke vente med at pryde forårslejligheden med herligheder fra 1B. Være det sig en lille bunke tulipaner, en diskret pilea eller et helt træ med dertil hørende pilefletspotte.

Bella Flora er et forfriskende pust til sortimentet af blomsterforretninger på Amager, og bidrager med et lille stykke af den forbudte have her på paradisøen selv. Tak!





Bella Flora

Hallandsgade 1B

2300 Edens Have